Tak til familier og venner for opmærksomheden det sidste halve år

Her kommer vores afsluttende beretning skrevet på togturen hjem fra Kastrup til Aalborg.

Tag chancen: Tag ud i verden, tag ved lære af verden! (Men indtænk de sociale og i særdeleshed de miljømæssige bieffekter)


6 måneder i Vietnam har været fantastisk givende for os – og forhåbentlig vil vi få mulighed for at ’betale verden tilbage’ med større forståelse i vores valg i tilværelsen.

Vi har været heldige at møde en masse dejlige mennesker, få nye venskaber, få en masse muligheder for oplevelser, opgaver og indtryk. Som vi har skrevet mange gange før, er Vietnam et fantastisk land med rig natur og kultur og imødekommende mennesker.

Vietnam og Østen har vist sig anderledes end Danmark på mange punkter – og med mange fællestræk. Miljømæssigt – og på nogle sociale områder – gennemlever Vietnam mange af de samme fejltrin og ændrede behov, som Danmark gjorde for 50 år siden. En væsentlig forskel er, at Vietnam står overfor et stærkt internationalt pres for at gøre det bedre end dem, der presser. Danmark lider stadig under tidligere tiders fejltrin eksempelvis omkring nedgravning af giftstoffer, og vi burde gøre mere for at hjælpe andre til at undgå lignende ’uheld’.

Den ’nye’ indsigt og ændrede forståelsesramme viser sig allerede her på togrejsen fra lufthavnen til Aalborg; den danske natur er fascinerende på grund af de store forskelle gennem årstiderne; vinterens ’dvale’ og enkelthed med visne farver; træernes forskellige stammer i siluetter mod himlen giver et flot landskab; skyernes varierende former og farve-nuancer. Danskerne har en sarkastisk humor og diskretion, hvor man sørger for ikke at komme for meget i kontakt med andre og helst slet ikke sige noget til sidemanden gennem flere timer. Vejret er klart – både kulden og lyset er specielt her mod nord. Vi forstår også, hvorfor nogle snakker om Danmarks fredelige (og tildels ’kedelige’) andedam.

Og hvad med os? Har vi mon ændret os (altså udover at ville spise med pinde en del gange og bruge andre krydderier i køkkenet)? Det vil tiden vise. Vi håber selvfølgelig, at eventuelle ændringer vil blive til det bedre :) Vi burde have en bedre forståelse for mennesker fra Østen og deres prioriteter. Vi burde sætte vores ofte højt profilerede småproblemer i et større perspektiv.
Vi burde rejse igen. Engang.

Thanks to all Vietnamese friends – especially to Nhung, Giang, Nuong, Thu, Kim Quy, Thi Lan Phuong, Trang and others at the embassy. Tak til kommentarer fra læsere af denne blog – og for at I har fulgt med i vores tilværelse. Tusind tak til vores venner, vores familier både nær og fjern, som har fulgt os dette halve år.

Tak for jeres mails, pakker, gaver, hilsner, besøg, billeder og tanker gennem de sidste 6 måneder. Det har vi været utrolig glade og taknemmelige for. Tak for modtagelsen i Aalborg.

Vi glæder os til at fortælle - selvom vores fortællinger om Vietnam nok aldrig vil reflektere den rigdom af indtryk og oplevelser, det giver at leve i landet.

De sidste dage i Bangkok

De sidste dage i Bangkok gik med at se flotte seværdigheder som tempelområdet i baggrunden og Grand Palace. Og så fandt vi helt tilfældigt en forretning med tøj, hvor vi kom til at bestille en masse jakkesæt og bruge en masse timer! Her kommer historien.


Søndag morgen tog vi en flodbåd til Grand Palace. Vi fulgte en hvid bymur og prøvede at finde en indgang til området. Ved en port blev vi stoppet af en mand, der fortalte, at de først åbnede til middag.

Han foreslog os at tage en tuk-tuk (en motobike på tre hjul med plads til 3 personer bagi) og se nogle forskellige ting, og så kunne vi komme tilbage til middag. Vi havde snakket om, at vi ikke ville tage en tuk-tuk, men pludselig holdt der en ved fortovet, og manden havde aftalt en pris, så vi kunne ikke rigtig gøre andet end at stige ind. Vi kørte først til Den Smilende Buddha. Vores tuk-tuk-chauffør var rigtig flink. Han sagde, at vi skulle give os god tid med at se templet. Da vi skulle afsted igen, skulle vores chauffør på toilettet. Vi satte os ind i tuk-tuken og ventede på ham. Vi kom i snak med en mand, der vidste lidt mere om det sted, som vi skulle se bagefter, end vi gjorde. Det var noget med export og tøj, og mere vidste vi ikke. Vi troede, at vi skulle se et marked, men det viste sig, at vi kørte til en butik, der hed Voglee Export.

Hvert år har butikken en uge, hvor de promoverer deres tøj og stof. De producerer stof til Armani, så kvaliteten var i orden! Vi var så heldige at komme på den sidste dag, hvor man kunne bestille billige jakkesæt og få et medlemsskab gratis. Da vi kom ind i forretningen, blev vi ledt ovenpå og ind i et værelse. Der blev sørget godt for os med både vand og venlig betjening. Der blev lagt kataloger frem, som vi kunne kigge i, og så begyndte han ellers at finde stof frem og spurgte til, hvad vi godt kunne lide.

Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle reagere, da vi ikke rigtig vidste, hvad det gik ud på. Vi havde fået syet en masse tøj i Vietnam og behøvede ikke mere. Men det endte altså med, at vi bestilte 6 jakkesæt og 4 skjorter.

Koh Samed - 1½ dag på en tropeø

På vores 5 dages ferie i Thailand ville vi gerne til en sandstrand/ø og blev af en dansk guide anbefalet Koh Samed, der ligger næsten 4 timer syd for Bangkok. Busturen varede ca. 3½ time uden stop, hvor vi så ananasmarker og gummitræer. Ved endestationen sejlede vi i stiv kuling og regnvejr med en stor fiskekutter til øen. Det tog ca. 20-30 min. De fleste overnatningssteder ligger inde i nationalparken på øen, hvor turister skal betale 200 bat pr. person (ca. 40 kr.) for at komme ind.


Vi fik anbefalet to steder af guiden, hvor vi kunne overnatte, så vi tog en taxi - en bil med åben lad og plads til 8-10 personer til Jeps Bungalows, men alt var optaget. Derefter fortsatte vi til Silversands men også her var alt optaget. Imellem disse to tilsyneladende populære steder fandt vi Ao Phai, hvor vi fik en noget nedslidt og pimitiv bungalow til 500 bat pr. nat. Hytten lå godt oppe af bjerget. Der var toilet uden skyl, en bruser med koldt vand, en madras, to puder og et enkelt-mands-tæppe.

Koh Samed er en tropeø med hvide sandstrande, barer og restauranter, natteliv, bungalows, mange turister, affald og dejligt varmt vand. Vi skulle have været på øen i 2½ dag, men det blev kun til 1½ dag, da det regnede og blæste, og så var der overskyet.

Den første dag i Bangkok

Vi startede ud med en god morgenmadsbuffet på New Road Guesthouse. Vi valgte at tage ud på egen hånd den første dag i Bangkok, så vi kunne gå rundt i 30 grader i vores eget tempo! Der var blå himmel og fuld solskin.

Vi gik forbi mange boder med mad både på hjul, motoriserede eller som en stand på et af de mange lokale markeder. Ivar blev meget lækkersulten, men kunne desværre ikke få noget ned, da vi lige havde spist os mætte på vores guesthouse.

Vi gik en tur i Chinatown, som var fyldt med mange mennesker, men der var nogle utrolig hyggelige gader og en meget venlig atmosfære. Vi gik forbi et område med reservedele, som også er populært at se i China Town - måske ikke for turister men det var meget skægt at se, hvordan man kan købe alverdens reservedele, pille det fra hinanden, give det en omgang lak og så måske sælge det igen. Vi spiste frokost på en god japansk restaurant, hvorefter vi tog en ekspresbåd på floden til Wat Pho, som er det ældste og største tempelområde i Bangkok.

Man kan bl.a. se den liggende Buddha, som I kan se bag Ivar. Buddhaen er 46 m lang og 15 m høj, og fødderne er belagt med perlemor.

Dagens indkøb var et stort sjal med elefanter, 3 hjerter i mineralsten og 2 buddistiske silkemalerier. Vi pakkede vores kufferter om aftenen og gjorde klar til at checke ud tidligt, da vi havde bestemt os for at tage til Koh Samed, der er en tropeø syd for Bangkok.

Vi spiste aftensmad på vores guesthouse med thai green curry og singha og chang-øl.

D. 31. januar 2008 i Hanoi

Torsdag eftermiddag var der reception for de gamle praktikanter på ambassaden med snack, vin og taler. Phuong, Kim Quy og Trang som Ivar har arbejdet sammen med snakkede længe med Ivar, og Line lovede at komme tilbage med 2 børn, og når hun skulle have en ny garderobe! Line tog afsked med Nhung på ambassaden, som overrakte hende en flot perlehalskæde.


Tilbage i praktikanthuset stod Nuong og ventede på at tage afsked med os. Det blev en tårevædet afsked, selvom vi på dette billede har det store smil på... Nuong har sit nye tørklæde på, som vi gav hende.
Line havde forsøgt at pakke kufferterne, imens Ivar var på arbejde. Hun var sikker på, at de vejede for meget. Weekenden inden havde vi godt nok sendt 19 kg hjem, så der burde ikke være overvægt, men det blev alligevel til 4 kg for meget, men som ikke blev noteret i lufthavnen. Vi blev kørt til lufthavnen af Quan, der er chauffør på ambassaden. Flyturen var stille og rolig og med god mad og vin. Thai Airways er nu ikke så ringe endda.

Lufthavnen i Bangkok er MEGET stor, men det lykkedes os at finde frem til vores bagage. Taxichaufføren var lidt i tvivl om, hvor vi skulle hen, men med et telefonopkald så var den klaret. Vi havde booket de to første nætter på New Road Guesthouse. Vi fik et meget lille værelse med eget toilet og bad, og var meget i tvivl om det nu var det, som vi havde bestilt. De positive ting vi kan sige om stedet er, at der er en god restaurant med mulighed for morgenmadsbuffet, og så vi fik en god rejsevejledning af de danske guider.